Københavns Kantine Service

 

Hos os hænger fødekæden tæt sammen


Glade kunder kræver glade medarbejdere. Hos Københavns Kantine Service er vi stolte af vores personalepolitik, der giver stor frihed og selvbestemmelse til de enkelte kantiner og de enkelte kantinemedarbejdere. Hver kantine fungerer selvstændigt ud fra det budget, sortiment og øvrige retningslinjer, som er aftalt med kunden. Takket være en fleksibel organisation kan vi desuden hurtigt imødekomme nye og ekstraordinære ønsker samt ændringskrav, som måtte komme fra vores kunder såvel som fra vores leverandører og fra lovgivningen.

 

Vores medarbejdere dækker et bredt fagligt spektrum som kokke, smørrebrødsjomfruer, køkkenassistenter, og økonomaer, men egentlig går vi ikke så meget op i titler, så længe vi yder høj service, højt humør og høj kvalitet.

 

Ledelsen


Københavns Kantine Service er grundlagt af Steen Nielsen, der er uddannet kok og tjener og har mere end 25 års branceerfaring. Som direktør for Københavns Kantine Service står han for den administrative ledelse og indgår et tæt samarbejde med Bettina Arnt Klindt om udviklingen af kantinedriften. Bettina Arnt er drifts- og personalechef og står for den daglige personlige kontakt med kantinerne og personalet. Hun er uddannet markedsøkonom og har 15 års erfaring med produktudvikling, indkøb, salg og markedsføring inden for handel og service.